Hector Berlioz

|Oprindelse = Fransk |Instrument(er) = |Genre(r) = |Beskæftigelse = Komponist |År aktiv = |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside = }}

Hector Berlioz (11. december 1803 – 8. marts 1869) var en fransk komponist.

Han er en hovedskikkelse i fransk romantik og en af pionererne i programmusik. Hans mest kendte værk er Symphonie Fantastique.

Hans farverige og klangfulde værker rystede datidens musikliv, selv om han dannede grundlaget for den moderne orkesterteknik.

Han skrev også tre operaer: ''Benvenuto Cellini, Trojanerne'' og ''Beatrice og Benedict'' samt fire symfonier: Symphonie Fantastique opus 14 fra 1831, Harold i Italien, Romeo og Julie og Symphonie funèbre et triomphale. Desuden seks ouverturer: Bl.a. Romersk karneval opus 9 fra 1844, Kong Lear, Korsaren. Kor: Te Deum, Requiem opus 5 fra 1837, L'enfance du Christ og Fausts fordømmelse Rakoczy march fra 1846), Nuits d'été, "Sommernætter" opus 7 fra 1841.

Hans musik slog ikke igennem i Frankrig medens han levede, og han måtte leve af at være musikkritiker, samt som ansat ved biblioteket ved konservatoriet i Paris. Han var også en stor dirigent og besøgte alle de vigtige musikalske centre i 1800-tallets Europa for at dirigere egne værker.

Berlioz' skribentvirksomhed udmøntede sig i en række opsamlingsbind, ''Voyage musicale'', 2 bd. (1844), ''A travers chants'' (1862), samt de posthumt udgivne Mémoires. Hans ''Grand traité d'instrumentation et d'orchestration modernes'' (1844) var i mange år efter dens udgivelse hovedværket i studiet af orkestrering og instrumentation. Fra Wikipedia